Noget af det mest givende ved mit instruktørarbejde har været at instruere og undervise unge mennesker og se dem udvikle sig. Det inspirerede mig i sin tid til at lave mit eget agentur, Kiberg Artists Management, for at kunne hjælpe unge kunstnere endnu mere på vej, og jeg har selv lært så meget af at skulle formidle min vision og instruere på flere forskellige måder. Man tvinges til at gentænke sine formuleringer og tænke i nye baner, når noget er fremmed for sangerne, og den udfordring er vigtig!
Jeg har undervist ved Ungfredensborg og ved Syddansk Musikkonservatorium og snart ved Herning Opera Festival, og jeg står som gæstedommer og underviser ved Syddansk Musikkonservatorium. På Den Fynske Opera gjorde jeg alt, hvad jeg kunne, i 2,5 år, før de et endelig lykkedes at få elevforestillinger tilbage til huset og fik det planlagt med SDMK. Jeg har ligeledes sørget for så vidt muligt at hyre en eller to studerende i samtlige produktioner for at give dem et springbræt.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi arbejder sammen om at give konservatorieelever en smagsprøve på en rigtig produktion - gerne flere - så de kan træffe beslutninger om, hvorvidt de vil gå en scenisk eller udelukkende musikalsk vej, og det var også det, vi opnåede med Prinsessen på Ærten.
Hans og Grete, Humperdinck, Masterclass ved Herning Opera Festival
Prinsessen på Ærten med Syddansk Musikkonservatorium
Fra Rusalka, med Ida Wahl og Alexander Fjord Nielsen fra Syddansk Musikkonservatorium
Foto: Emilia Therese
Opret din egen hjemmeside med Webador